Home Jacobsen-øl og Bornholms Kildevand

Jacobsen-øl og Bornholms Kildevand

Der bliver serveret Jacobsen-øl og Bornholms Kildevand til maden ved Rising Star 2021. Når de fire dommere skal bedømme og vurdere deltagernes retter, får de mulighed for at nyde øl fra Jacobsen og vand fra Bornholms Kildevand til maden. Øl fra Jacobsen er en serie af danskproducerede øl fra Husbryggeriet Jacobsen, som er en del af Carlsbergs satsning på specialøl med fokus på kvalitet og nationale råvarer. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere Jacobsen som drikkepartner til Rising Star 2021.

Til god mad hører også et glas iskoldt vand til at skylle efter med. Noget af det bedste kommer fra Bornholm. Bornholms Kildevand pumpes op fra boringer i den bornholmske undergrund af Piledam Vandværk ved Nexø og produceres både med og uden brus.

Husk at du kan følge de fire deltageres kamp bag komfurerne på tv. Rising Star bliver produceret af TV2/Bornholm og vist efterfølgende på andre TV2 Regioner. Konkurrencen sendes i to dele den 23. og 24. januar.