Home Produktprisen 2024

Produktprisen 2024

Tilmeldingen til Produktprisen 2024 er lukket for i år.
Tusind tak til alle de mange tilmeldte, I vil få leveringsinformationer mm sendt på mail.
Til jer som ikke nåede at deltage i år, glæder vi os meget til at smage på jeres herligheder til Produktprisen 2025!

Om Produktprisen:
Siden 2014 har vi kåret landets bedste, lokale produkter fra hundredvis af små aktører og passionerede gastronomer i kategorierne Mad, Drikke og Konfekture, samt årets innovative produkt, der hylder produkter med et fremtidigt potentiale. I 2024 kåres årets vindere med SuperBrugsen, Kvickly og Coop som sponsorer og partnere af konkurrencen.

Et ekspertpanel bestående af nogle af Danmarks mest anerkendte kokke og fagfolk vil smage og vurdere alle tilmeldte produkter ud fra kvalitet, innovation og lokal historie. Grundet den stigende interesse, har vi indsat et ekstra smagepanel der grovsorterer alle produkter samt giver en skriftlig feedback på produktet.   

Dommerne udvælger tre produkter i hver kategori, som går videre til finalen som finder sted i september i København. Årets finale bliver TV-transmitteret på forskellige kanaler. Under finalen kåres også ”Publikumsprisen”, som gives til den producent, der har opnået flest stemmer blandt publikum i Gudhjem og efterfølgende af SuperBrugsen, Kvickly og Coops kunder.